Interreg4a.dk

box

INTERREG

www.interreg4a.dkpilINTERREGpilINTERREG-programmet

INTERREG-programmet

Den Europæiske Union har siden 1991 støttet samarbejde på tværs af landegrænserne i EU via de særlige INTERREG-programmer.

Hidtil har der været tre strukturfondsperioder: 1991-1993 (INTERREG I), 1994-2000 (INTERREG II) og 2000-2006 (INTERREG III). Fra 1994 har INTERREG været opdelt i tre grene:

  • A grænseoverskridende samarbejde,
  • B transnationalt samarbejde og
  • C interregionalt samarbejde.

I strukturfondsperioden 2007-2013 fortsættes INTERREG med titlen ”Europæisk territorialt samarbejde”. Dog benyttes navnet INTERREG fortsat, da det er et kendt begreb rundt om i Europa. I programmet INTERREG 4A Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. har vi også valgt at fortsætte med navnet INTERREG. Derved ønsker vi at signalisere, at det hidtidige gode samarbejde i INTERREG III A fortsættes i denne periode. A’et står stadig for det nære grænseoverskridende samarbejde mellem to EU medlemslande, her Tyskland (nordlige Slesvig-Holsten) og Danmark.

Det generelle mål for INTERREG er at sikre, at nationale grænser ikke bliver en hindring for ligevægtig vækst og integration i EU-landene. Regioner med udviklingsefterslæb, omstillingsproblemer eller særlige geografiske, økonomiske og sociale problemer skal modtage særlig støtte. EU’s økonomiske incitament skal sætte regionerne i stand til at udvikle sig således, at hjemmemarkedets muligheder udnyttes fuldt ud.

 


Siden er sidst opdateret 29-11-2011
Interreg

Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00