Gå til indhold
FORSIDEN | Auf Deutsch | OM SITET | LÆS OP | REN TEKST | SITEMAP |

Interreg4a.dk

LINKS

ForsidepilNyhedsbrevepilINTERREG - Newsletter nr. 22 - februar 2015pilAfslutningskonference for Nationale Stereotyper og Marketingstrategier i den dansk-tyske interkulturelle kommunikation (SMIK)

Afslutningskonference for Nationale Stereotyper og Marketingstrategier i den dansk-tyske interkulturelle kommunikation (SMIK)

INTERREG4A-projektet Nationale stereotyper og marketingstrategier i den dansk-tyske interkulturelle kommunikation (SMiK), som ledes af Dr. Erla Hallsteinsdóttir og Prof. Dr. Jörg Kilian, er et samarbejde mellem Institut for Sprog og Kommunikation ved Syddansk Universitet i Odense og Germanistisches Seminar ved Christian-Albrechts-Universität zu Kiel. I projektet undersøger forskere de sprogligt og kulturelt betingede tanke- og handlemønstre, der indgår i den interkulturelle kommunikation, samt deres mulige (positive såvel som negative) indflydelse på netop denne kommunikation.

SMIK projektet markerer afslutningen på det succesrige treårige arbejde med en videnskabelig konference, som finder sted på Syddansk Universitet i Odense d. 25.-27. februar 2015.

På konferencen, som har titlen {tysk} og {dansk} i stereotyper: Stereotypeuniverser og deres sproglig-kulturelle konstitueringsformer, præsenterer og diskuterer vi SMiK-projektets resultater samt de undervisningsmaterialer, som vi har udarbejdet på grundlag af forskningsarbejdet i projektet. Derudover kan vi glæde os til oplæg fra førende internationale forskere om emner inden for stereotype- og sprogindlæringsforskningen. I over 30 oplæg tematiseres både nationale, alders- og kønsstereotyper. Oplægsholderne inddrager og diskuterer en bred palet af temaer, bl.a. den sproglige og sociokulturelle manifestation af stereotyper, stereotyper i et erhvervsmæssigt perspektiv, metoder i stereotypeforskningen, interkulturel kommunikation, tysk og dansk som fremmedsprog, flersprogethed, multikulturalitet og identitet.

På hjemmesiden www.stereotypenprojekt.eu kan man finde konferenceprogrammet og andre praktiske informationer om konferencen.

Oplæggene d. 25. og 26. februar foregår på tysk og engelsk. Præsentationen af SMiK-projektets resultater d. 27. februar finder sted på tysk og simultantolkes til dansk. SMiK-teamet på Syddansk Universitet og Christian-Albrechts-Universität zu Kiel glæder sig til at ledsage dig på en kosmisk vandring i dansk-tyske stereotypeuniverser d. 25.-27. februar 2015. 


Siden er sidst opdateret 25-2-2015
Regional Udvikling

Region Syddanmark | Damhaven 12 | 7100 Vejle | Email: kontakt@regionsyddanmark.dk | Tlf: 76 63 10 00 | Fax: 76 63 20 00